Det var med en vis portion skepsis at vores junior løbere begav sig af sted til Roskilde for at løbe 5 km landevejsløb, for med den mængde sne der var faldet kunne det meget vel ende med en cross lignende rute der skulle løbes i flade sko. Arrangørerne i Roskilde havde dog gjort et stort job i at få lavet ruten farbar og trods alt var underlaget mest asfalt og i mindre mængde sjap.
Christoffer, Kristoffer og Cecilie fik alle en fornuftig start på året, med tider der er et meget godt udtryk for hvor de står lige nu træningsmæssigt. Først i mål var Christoffer T Madsen, der afsluttede på en flot 6. plads i tiden 17.38 min efter et flot disponeret løb hvor Christoffer lige fra start fandt sin plads forrest i feltet. Alt i alt et løb og en tid der lover godt for Christoffers fortsatte fremgang og det skal blive spænende at følge Christoffer allerede i de første forårs løb, hvor det ikke vil være utænkeligt at se 5000 meter tider et stykke under 17 min.
Små 1½ min efter fulgte Kristoffer Friis på 12. pladsen i 19.01 min. hvilket var dagens mest opmuntrende resultat, placeringen midt i feltet var en fremgang i forhold til tidligere runder og en klar afspejling af de resultater vi også ser til træning. Niveauet hos Kristoffer har været stigende og det var rigtig flot at se at et godt udlæg blev fulgt til dørs ved at holde godt tempo over samtlige 5 km.
Hos pigerne sluttede Cecilie H Christensen på 9. pladsen i 21.12 min. et godt stykke fra Cecilies bedste resultater, men absolut et løb Cecilie kan være tilfreds med. Cecilie viste at lysten til at løbe stærkt stadig er til stede og med et stærkt udlæg som naturligvis blev justeret lidt ned kom Cecilie ind i midten af feltet. Efter et par måneder med uheldige skader viste Cecilie takter, der absolut indikerer at så snart Cecilie får grundform tilbage, så får vi også snart rigtige hurtige tider at se fra hendes side.
Per H C