Fem sejre til BAK atleter.

Udgivet: 19-02-2010

Søndag d.14feb. var det fastelavn,kinesisk nytår og Valentins dag men det var også dagen hvor fire BAK atleter havde valgt at bruge nogle timer på indendørs atletik.Det var Hvidovre atletik og motion der var værter for deres tredie og sidste indestævne denne sæson.

Ballerup AKs første og eneste Danmarksmester(spyd)Maria L Jensen havde valgt at stille op i 2 øvelser, nemli 50m og kuglestød.I indledende heat på 50 meteren vandt Maria sikkert i tiden 6.91s og i finalen vandt Maria lige så sikkert i den flotte tid 6.87s.I kuglestød var Maria alene i seniorklassen og sidste stød viste sig at blive det længste, her kom de 4kg ud på 10.52m.I

klassen 14-15år havde klubben 2 tilmeldt i stangspring,hos pigerne var det Caroline Ranners og hun holdt sig ikke tilbage,hun fløj over både 2,10 og 2.20 i første forsøg, rev så ned een gang på 2,30, så over og klarede derefter 2,40 i første.Så var Caroline klar til at angribe rekordhøjden 2,50,desværre lykkedes det ikke denne gang men det blev til en sikker sejr til Caroline.

Hos drengene i samme aldersklasse havde Emil H Christensen tilmeldt sig og han havde et par nedrivninger inden han var varm på højden 2,80 derefter fløj han elegant over både 3,00 og 3,20 i første hug,kom så over 3,40 i sidste forsøg og havde til sidst 3 forsøg på rekordhøjden 3,50 men det skulle ikke være den dag, Emil vandt dog ganske overlegent over sin enlige konkurrent.

I yngste pigeklasse 8-9år var Helena Ring tilmeldt alle fem mulige dicipliner.I højdespring som Helena for nyligt har fattet interresse for gik tingene ikke helt hendes vej denne dag men hun kom dog over 0,75m.I spydkast blev det til et kast på 6,30 og en tredie plads,Kuglen på 2kg blev denne dag stødt ud på 3,79m og ny PR.I længdespring var Helenas første spring det længste på 2,83m men det blev overgået af hendes evige konkurrent fra Delta,Josefine Skifter Andersen, med et spring på 2,92m.Samme pige mødte Helena også i 50m,hvor det blev til et ultra tæt opgør mellem de to,de to var kun skilt af EEN hundredel af et sekund i tiden 9,37(PR) og denne gang i Helenas favør.Sidst de to mødtes var det otte hundredele dele af et sekund der skilte de to ad.

Alt i alt et godt stævne med gode præstationer af Ballerups atleter.
 
Henning R




-


© Ballerup Atletik Klub 1974 - | Design & CMS System: Roast Studios™
Denne side er blevet besøgt af personer siden maj 2004