Nykredit løbet.

Udgivet: 28-05-2010

Det blev en succesfuld aften for Ballerups mellem/lang gruppe, da der onsdag aften blev løbet nykreditløbet på amager. Med ikke færre end tre podie pladser, blev det også til en indbringende aften og lidt kontanter der faldt på et tørt sted for de tre studerende. Først af alle i mål var Paulo Jensen, der løb sin hurtigste 5 km på landevej til dato, det ser rigtig lovende ud for Paulos sæson. Paulo har haft en stor træningsmængde hen over vinteren, samtidig med at der er arbejdet meget på Paulos hurtighed og lige præcis i aften var det denne hurtighed der blev afgørende for at sejren gik Ballerups vej, i et spurt opgør mod Lasse fra Bagsværd lykkedes det Paulo at rykke fra på de sidste 100 meter.
På kvindernes 5 km fik Cecilie og Katja placeret sig godt i feltet og med tider på henholdsvis 20.10 og 20.50 minutter for de 5 km blev det til endnu 2 podiepladser på denne distance. Godt at se at pigerne igen er begyndt at løbe hurtige tider.
Udover disse fine placeringer blev det også til andre flotte resultater og specielt sørgede Christoffer T Madsen for at aften bliver husket, da Christoffer i et nøje planlagt løb fik slettet sin tidligere PR på 10 km således at der nu i statistikken skal stå 36.20 min. Christoffer kæmpede bravt hele vejen og helt ud til mellem 8 og 9 km var der stadig håb om at bryde 36 minutters grænsen, men det skulle ikke blive i dag, dog vil jeg næsten garantere at det nok skal ske inden året er omme.

BAK resultater 5 km:
Paulo Jensen ’79  15.17 min
Cecilie H Christensen ’92 20.10 min
Katja Müllertz ’90  20.50 min
Emil Jensen ’94  21.42 min

BAK resultater 10 km:
Per H Christensen ’66  36.20 min
Christoffer T Madsen ’92 36.20 min
Susanne H Christensen ’66 42.46 min




-


© Ballerup Atletik Klub 1974 - | Design & CMS System: Roast Studios™
Denne side er blevet besøgt af personer siden maj 2004