God aften for BAK´s veteranhold.

Udgivet: 20-06-2010

Både kvindeholdet og herreholdet i veteranturneringen klarede sig godt på Glostrup Stadion og kvalificerede sig til finalen i turneringen. Kvindeholdet var endog tæt på at besejre det rutinerede hold fra Amager IF.
Vi kunne igen glæde os over gode resultater fra Ann Ipsen (K43), Jeanette Rønning (K45), Anni Ranners (K46)  og Kirsten Schilling (K47), endog med personlig rekord i kugle for Jeanette med 7,79 meter og for Anni med 3,10 meter i længdespring.
Klubben kunne også denne aften glæde sig over et flot 5000 meter af Susanne Christensen (K44) med tiden 20.21.12 min., Ida Harlev (K31) stangspring på 1,80 m og Line Uldendorfs (K52) debut på holdet med 1500 meteren - tiden 7.44.93 min.

Herreholdet sluttede samlet på en tredjeplads efter foråret indledende runder kun overgået af Hvidovre AM og Amager AC. Finalerunden efter sommerferien kan blive spændende omkring bronzepladsen i Øst-Danmark, hvor Benhur er en tæt konkurrent til BAK.
BAK kunne denne aften især glæde sig over Per Christensen´s (M44) flotte tid – 16.28.29 min. på 5000 meteren med gode 746 points til følge, Dariusz Slowiks (M33)diskoskast på 43,97 meter (746 p) samt Poul Thomsen´s (M51) højdespring på 1,55 meter (627 p.)
Jubelen var dog størst da klubbens nye formand René Ipsen (M46) satte personlig rekord i stangspring med 3,10 meter og dermed brød drømmegrænsen på 3 meter.
En lidt mere ubemærket præstation bliver i hver holdkamp leveret af mændene på 1000 meter stafetløbet, hvor lidt forskellige konstellationer af deltagere reelt vinder løbet på tid og points. Denne aften bestod holdet af René Ipsen, Mogens Caspersen, Jørgen Matz og Michael Pedersen

 




-


© Ballerup Atletik Klub 1974 - | Design & CMS System: Roast Studios™
Denne side er blevet besøgt af personer siden maj 2004