Super kaster sikrer BAK 1. plads

Udgivet: 07-07-2010

Ballerup Atletik vandt sidste runde i mændenes 1. division i atletik foran Korsør, Amager, Greve, Helsingør og Frederiksberg .
Klubbens unge talenter i mange øvelser blev hjulpet af klubbens nyerhvervelse i kastøvelserne og måske kommende OL deltager ved legene i London.
Dariusz Slowik for tiden bosiddende i Danmark har fundet et godt klub- og træningsmiljø i BAK og kvitterede med at vinde kuglestød med 14,34 meter, diskoskast med 50,67 meter og hammerkast med 52,66 meter. I sin favoritøvelse diskoskast har Dariusz (33 år) været canadisk mester med et kast på 64.56 meter og har i 2004 vundet Copenhagen Games på Østerbro Stadion. Med sin højde over 2 meter og mere end 115 kg træner Dariusz mange gange om ugen med klubbens kastetræner Mogens Caspersen frem mod den olympiske udtagelse.

Unge talenter viser vejen.
Klubbens unge atleter stormer stadig frem med 17 årige Frederiks Thomsen som højdespringeren med resultatet 2.02 meter og Andreas Rønning (17 år) med 4,50 meter i stangspring. Begge vinder de deres øvelser i matchen. Glædeligt er det også at se Jacob Slipsager (17 år) få sit spyd ud på 50,15 meter, hvilket kun er sket for 2 atleter i de sidste 20 år.
Den 15 årige dygtige springer Emil Christensen præsterede et flot personlig rekord i trespring på 10,82 meter. For første gang i mange år kom BAK´s  2 længdespringere Jacob Slipsager med 6,07 m og Fredrik Lind m. 6,17 m over 6 meter i samme øvelse. Fredrik Lind  (17 år) er ny mand på atletikbanen og et stort talent i sprint og spring.
Klubbens unge stafethold på 4 x 100 meter med Andreas Rønning, Kristian Ipsen, Jacob Slipsager og Frederik Thomsen vandt matchens sidste konkurrence i fin stil med tiden 45,48 sek. og nærmer sig klubrekorden fra 1984 på 44,7 sek.

Stor opbakning fra Ballerup kommune.
Med en påbegyndt stor renovering af Ballerup stadion og altid fin opbakning til atletikken i Ballerup, er der fortsat basis for en velfungerende klub med fremtidig høj aktivitet og sportsligt gode resultater.
Stadionrenoveringen ventes afsluttet medio august og kan derfor danne en flot rammen om de danske ungdomsmesterskaber d. 4. og 5 september. 

 

darius_1-1.jpg
Dariusz her ved træningen på Ballerup Stadion
darius_2-1.jpg
dariusz_3-1.jpg



-


© Ballerup Atletik Klub 1974 - | Design & CMS System: Roast Studios™
Denne side er blevet besøgt af personer siden maj 2004